Juletræets historie


Danmarks første juletræ blev - så vidt vides - tændt på det sydsjællandske gods Holsteinborg i 1808. Dette træ er ikke beskrevet - til gengæld er der oplysninger om det første træ i København.
Juleaften i 1811 tændtes juletræet i Ny Kongensgade hos doktor Martin Lehmann, hans kone Frederikke og deres søn Orla på 1 1/2 år. Københavnerne var forberedte på, at noget usædvanligt var i gære, idet man havde båret et stort grantræ ind. Juleaftenen ved 17-tiden kunne nysgerrige konstatere, at træet stod med tændte lys på grenene. 
Allerede i 1400-1500 årene holdt tyske håndværkerlaug en slags juletræsfest, et stort pyntet grantræ stod i laugssalen. Træet stod til Hellig Tre Konger, hvor børn fik lov til at tage smågaver, der hang på træets grene. Private har også haft juletræ, for der findes love som forbyder, at man går ud i skoven og hugger et træ om til jul. I løbet af 1800-tallets første årtier begyndte træet at blive almindeligt. Præster og lærere, ville ikke stå tilbage for københavnske borgerhjem. Det første provinsjuletræ vakte betydeligt røre. Da lærer Jurgensen i Kolding tændte sit træ i 1822, kom folk styrtende fordi de troede, at der var ildebrand.

Julepynt

Stærke nationale strømninger i årene omkring 1864 er skyld i, at julepynten har fået et militært islæt. Kræmmerhuset hører til de ældre former for pynt. En "luksusudgave" af købmandens foldede kræmmerhus. Indeholdende godter og søde sager. De ældste kan dateres til 1866 viser den tapre landsoldat, med bøgekvist. De flettede "rød-hvide" julehjerter er ikoner for selve julen. Det ældste daterbare flettede hjerte er udført af H.C. Andersen i 1861. Hjertet, er lavet i gult og grønt papir har ingen hank. Først fra 1870´erne findes flettede julehjerter til at hænge på træet. Herudover hører trommer, trompeter og dannebrogsflag også til. Tidligere var al glaspynt og kugler fra Tyskland. Siden 1840´erne har glasmagerne i landsbyen Lauscha - lavet fusk - de øvede sig i at blæse så store og tynde "kugeln" som muligt.

Hvem er egentlig Julemanden ?


Den gamle, rare mand, der kommer med gaver til de artige børn, var en biskop ved navn Nikolaus, som blev født i Tyrkiet omkring år 270. Efter hans død blev det en kirkelig tradition at give børn små mønter og gaver i december.

Julemandens dragt, som vi kender i dag, kommer fra helt andre breddegrader - nemlig USA. I 1931 lancerede Coca Cola en julekampagne, hvor de gav den velkendte skikkelse firmaets rød/hvide farver på. Da Disneys tegnefilm om julemanden på Nordpolen året efter også havde en rød julemand på plakaten, var det nye image slået fast. Julemanden har bopæl på Grønland og flyver i en kane med Rudolf i spidsen for et rensdyrspand. 

 

Pebernødder                  250 g mel
   ½ tsk. hjortetaksalt
   100 g smør
   150 g lys eller mørk farin
   1 æg
   1 tsk. kanel
   ½ tsk. nelliker
                         ¼ tsk. hvid (eller sort) peber

Brunkager
200 g smør (saltet)                                            
200 g sukker
2 tsk. natron
1 tsk. ingefær
1 tsk. kanel, stødt
30 g mandler, hakket
250 g hvede mel        1 spsk. sirup
1 stk. pasteuriserede æggeblommer,

Vaniljekranse                  1 stang vanilje
    ca. 190 g smør
    3 dl sukker1 helt æg
    ca. 190 g margarine
    6 ¼ dl hvedemel
    1 ¼ dl kartoffelmel
    150-200 g smuttede, finthakkede mandler

Jul i Farsø

Oversigt over Juleaktiviteter i Farsø

Torsdag den 17. november

Fredag den 18. november

Lørdag den 19. november

Søndag den 20. november

Mandag den 21. november

Tirsdag den 22. november

Onsdag den 23. november

Torsdag den 24. november

Fredag den 25. november

Lørdag den 26. november

Søndag den 27. november

Mandag den 28. november

Tirsdag den 29. november

Onsdag den 1. december

Torsdag den 3. december

Fredag den 2. december

Lørdag den 3. december

Søndag den 4. december

Mandag den 5. december

Tirsdag den 6. december

Onsdag den 7. december

Torsdag den 8. december

Fredag den 9. december

Lørdag den 10. december

Søndag den 11. december

Mandag den 12. december

Tirsdag den 13. december

Onsdag den 14. december

Torsdag den 15. december

Fredag den 16. december

Lørdag den 17. december

Søndag den 18. december

Mandag den 19. december

Tirsdag den 20. december

Onsdag den 21. december

Torsdag den 22. december

Fredag den 23. december

Lørdag den 24. december

Søndag den 25. december

Mandag den 26. december

Tirsdag den 27. december

Onsdag den 28. december

Torsdag den 29. december

Fredag den 30. december

Lørdag den 31. december

Godt Nytår til jer alle !

Historien bag julen

Begrebet jul stammer fra oldnordisk "jol" eller "julu", som betyder fester. At fejre jul hed oprindelig at drikke jul, og øl var en vigtig del af højtiden.

Der er mange grunde til, at vi holder jul, og at festen falder om vinteren. Julen er ældre end kristendommen og Jesus.

Dét man fejrede i førkristen tid var egentlig en form for nytårsfest eller midvinterfest, som på Snorres tid var i midten af januar, altså ikke en solhvervsfest - selvom "pointen" i begge tilfælde er at fejre, at det går mod lysere tider. Man véd ikke helt præcist, under hvilke former julen blev fejret i, men den islandske krønikeskriver Snorre Sturlasson (1178-1241) fortæller i Hakon den Godes saga, at kong Hakon bestemte, at festen - jul - skulle holdes samtidig med de kristne.
Måden, vi fejrer jul på i dag, er en blanding af kristne, hedenske og romerske traditioner. I Rom fejrede man vintersolhverv den 25. december, og de hedenske offerfester lå også i vinterens korteste dage. Det fremgår ikke nogen steder i Bibelen, at Jesus skulle være født den 24. eller d. 25. december, men det er den begivenhed, vi fejrer i den kristne tradition. Jesu fødselsdag blev først fastlagt engang i 300-årene. Med kristendommen bliver julen også en fest for Jesu fødsel, men da han jo også kaldes "Verdens lys" hænger dette egentlig fint sammen med den gamle juls "grundidé", at feste for det nye år og for, at vi går mod lysere tider.
På denne måde fik man skabt en situation, hvor Jesus bedre kunne konkurrere med andre samtidige guddomme, der også havde hovedhelligdage omkring vintersolhverv, fx Mithras-religionen. I Norden blev julen "slået sammen med" de kristnes fest for Jesu fødsel. Det lykkedes dog ikke at få os til at kalde festen for Kristmesse, sådan som man fx gør i England.

Julenissen

Julenissen er et folketrosvæsen, og kaldes "Nis" eller "Nisse". Der er tale om et "kælenævn", som bruges fordi væsnets egen oprindelige navn er for magisk ladet eller farligt til at blive udtalt og anvendt. Nisses påklædning er grå bukser og trøje, plus en rød hue. Men nissen har ikke altid været en hyggelig og rar lille fyr. Det blev han først i 1836, da maleren Constantin Hansen "opfandt" julenissen. Nisse er på størrelse med en ca. 10-årig dreng. Julenisserne er de eneste nisser der har familie. Gårdnissen var altid alene. Senere har julenisserne også fået et meget vigtigt arbejde til jul - de er julemandens personlige hjælpere ved f.eks. fremstilling af gaver og pakning af julemandens slæde.