
I forbindelse med generalforsamlingen i Farsø Erhvervsråd kunne formanden, sparekassedirektør Mogens Jensen, overrække Erhvervsprisen 2011 til isenkræmmer Jørgen H. Jensen, som driver Kop & Kande i Rådhuscenteret.
Historien om Erhvervsprisen
Farsø Erhvervsråds Initiativpris blev indstiftet i 1976. Prisen er blevet uddelt til en række pulserende virksomheder, som har været med til at sætte deres positive præg på erhvervsudviklingen i den tidligere Farsø kommune.
Fra 2008 har man ændret prisens karakter og navn. Farsø Erhvervsråd vil fremover uddele Erhvervsprisen, som skal påskønne lokale virksomheder, der har gjort en stor indsats for at fremme erhvervsudviklingen i området.
I forbindelse med ændringen af prisen, blev der ikke uddelt nogen pris i 2007. I forbindelse med Farsø Erhvervsråds generalforsamling den 11. marts kunne man uddele den første nye Erhvervspris, som gik til ejerne af Stistrup Camping.
Erhvervsprisen
2011: Kop & Kande
2010: Himmerlands Kød
2009: Farsø Sygehus
2008: Stistrup Camping v. Nienke Jonker og Krik Meurs
2007: Ikke uddelt
Erhvervspriser
Erhvervspris 2011 til Kop & Kande | ||||||
I forbindelse med overrækkelsen sagde Mogens Jensen: Du har i mange år drevet og udviklet Kop og Kande forretningen i Farsø på ganske imponerende vis. Forretningen har udviklet sig til en størrelse både omsætningsmæssigt og kvadratmetermæssigt, der slet ikke er i overensstemmelse med hvad en statistik ville tilsige for området. Men du tiltrækker mange kunder langt udenfor lokalområdet, med baggrund i den service og den personlige betjening alle kunderne oplever i din forretning. Dine medarbejdere er ganske enormt gode til både den professionelle del af en ekspeditionen, men så sandelig også på det personlige plan. Altid en flot indpakning, og et dejligt glad smil fra dine medarbejdere. Og med varer til de rigtige priser i mangfoldighed på dine hylder, sammen med en markedsføring og en gedigen kræmmerevne på indkøbssiden - ja, så driver du en af byens bedste detailforretninger. | ||||||

