|
|
|
|
| |
|
MEDLEMMER |
Kirsten Moesgaard |
Sparekassen Farsø |
Spar Nord |
Nordea |
Grafisk design |
|
|
|
|
| |
| |
|
|
|
|
| Det er værd af foretage en rundtur til kirkerne for at se de mange smukke og ejendommelige ting, der findes i form af altertavler, døbefonte, udskåret inventar m.v. |
| |
|
|
|
Alstrup Kirke |
|
Alstrup kirke ligger vest for landsbyen Alstrup, med en flot udsigt over Louns Bredning. Kirken er fra første halvdel af 1200-tallet, den er opført af granitkvadre med skib og kor i romansk stil. Det oprindelige tårn blev revet ned i 1772, men genopført i 1946. På nordsiden kan man se hvor den nu tilmurede præsteindgang har været. Kirkens indre gør indtryk ved sin enkle indretning. Kor og skib har bjælkeloft. Døbefont og alteret er af granit. På alterbordet står ved Kristi Kors tre figurer fra en sengotisk altertavle fra omkring 1450. www.alstrupkirke.dk
|
 |
Farsø Kirke |
|
Kirken har i katolsk tid været viet til Vor Frue. Den er bygget omkring år 1180 og består af kor, skib og sengotisk vesttårn samt våbenhus mod nord. Den tilmurede syddør har retkantet inderside og rundkantet yderside med fremspringende kravebånd. På korets væg og skibets hvælv blev i 1904 afdækket kalkmalerier fra omkring år 1550 med Gammel- og Nytestamentlige motiver, samt indskrifter på dansk. Bemærkes skal den særdeles smukke døbefont med dobbeltløver og mandehoveder i høj relief. Døbefonten er udført af samme mester, som har tilhugget den romanske tympanon med dobbeltløver over norddøren. I våbenhuset er opstillet en runesten med indskriften: "Toste og Asbjørn rejste denne sten efter Tue broder På stenen er endvidere et billede af Kristus malet af Mølgaard Andersen i 1943. Kirken blev nyrestaureret og murene sat om i 1991.
|
| |
|
 |
Flejsborg Kirke |
Kirken er fra romansk tid, opført af granitkvadre på sokkel med skråkant. På en af kvadrene mod nord er afbildet en løvefigur. I våbenhuset ses en runesten, som blev fundet på det sted, hvor man opførte klokkestablen. Stenen har følgende inskription: Thorkild satte steen efter .... søn sin fader. Altertavlen i renæssancestil har i midten et billede af den korsfæstede Kristus. Døbefonten, der er af nyere dato, er fremstillet af malet sandsten "De ejendommelige" kirkelamper er tegnet af fru Exner. Våbenhuset mod syd er fra 1881.
|
| |
|
|

|
Foulum Kirke |
|
Foulum Kirke anses for at være en af landets ældste stenkirker. Den er opført i romansk stil af kampesten. Kirkens ydre, navnlig sokkelen, lader formode, at den er bygget af de samme bygmestre, som har opført Viborg domkirke, i årene 1165-1170. Farvespillet i granitkvadrene er meget varieret og danner en helhed, der berettiger antagelsen, at deres indbyrdes placering ikke er tilfældig. Nordsiden af kirken er bevaret i sin oprindelige skikkelse. På sydsiden er der isat større vinduer, og mandsindgangen er blevet muret til. Bemærkelsesværdig i den tilmurede indgang er skakbrætstenen. Prædikestol og altertavle er fra 1633. Ved restaurationen af kirken i 1945 blev den gråmaling, der blev påført efter reformationen, skrabet af, og det smukke træskærerarbejde fremstår i dag med de originale malerier. Kirken har været benyttet som gravplads. Man har bevaret en række egetræs-kistelåg, hvor udskæringerne trods sliddet af de mange fødder gennem århundrederne er bevaret. De kan i dag ses i våbenhuset. |
| |
|
 |
Hyllebjerg Kirke |
Højt på en bakke, med udvendig trappe til kirketårnet, ligger Hyllebjerg Kirke, en romansk kirke fra Ca. 1250. Kirkens ældste inventar er det murede alterbord og døbefonten. der har en karakteristisk tovsnoning langs mundingen, som kun findes i meget få andre kirker i Nordjylland. Prædikestolen er fra renæssancen. Meget smuk står altertavlen med en kopi af Carl Blochs berømte maleri i Frederiksborg Slotskirke. Hyllebjerg kirke har antageligt haft nær tilknytning til Cistercienserordenen, der byggede Vitskøl kloster. I årene 1982-84 undergik kirken en omfattende restauration. Under dette arbejde kom de oprindelige gule klinker til syne, der var blevet dækket af et trægulv. Ved restaureringen fandt man også rester af egetræ, som tyder på, at den første kirke på stedet antagelig har været en trækirke.
|
|
|
 |
Kirke ruinen ved Sjørup Sø |
Ved Sjørup Sø på en skrænt ned mod søen, ligger fundamentet af en kirke fra romansk tid. Kirkeruinen blev fundet, da man udvidede golfbanerne i Gauen i 1989. Da kirken i sin tid blev nedbrudt, blev stenene brugt bl.a. til bygning af den nærliggende Ulstrup Kirke. Omkring kirketomten er der en kirkegård indeholdende Ca. 1300 gravpladser. Indtil ar 1850 kunne man se kirkegardens dige. Over sommeren afholdes der en friluftsgudstjeneste ved kirketomten.
|
|
|
 |
Louns Kirke |
Kirken som ligger med udsigt ud over Louns bredning er udvendigt opført af munkesten og indvendigt af tilhuggede kampesten. Kirken stammer fra omkring år 1300 og er trods sin romanske plan-form fra gotikkens første år. Mod vest er opført en klokkestabel med en klokke fra 1684. Altertavlen i er en kopi af Carl Bløehs billede forestillende opstandelsen. Døbefonten er romansk udført i granit med glat kumme.
http://www.alstrupkirke.dk/ |
|
|
 |
Strandby Kirke |
Strandby Kirke er bygget i slutningen af 1100-tallet med romansk skib og kor. Omkring 1500 opførtes det nuværende gotiske tårn samt våbenhuset. Samtidig blev koret udbygget med et muret krydshvælv, dekoreret med kalkmalede ornamenter. At kirken har haft velhavende ejere, bevidner kirkens rige udstyr. I perioden 1573-1912 hørte den under Gunderupgård, og en meget stor del af den smukke indretning er gaver fra Niels Poulsen og hustru Gertrud Rofmann hvis navne og våbenskjold ses overalt. Altertavlen og prædikestolen er fra første halvdel af 1600-tallet, de er gennem tiden begge blevet udsmykket med flere og nye billeder. Ved siden af den smukke prædikestol, en gave fra Axel Juul til Bjørnsholm og Gunderupgård, ses den portalprydede opgang. Et særligt klenodie er fontehimlen fra 1724. Den har været gemt væk på loftet, men blev i forbindelse med en gennemgribende restaurering af kirken 1978-1980 igen hængt op. Af nyere dato er de to kirkeskibe, hvoraf det ene i 1951 er skænket kirken af Kong Frederik IX. Kongefamilien har gennem årene jævnligt deltaget i gudstjenesten i Strandby kirke.
http://www.alstrupkirke.dk/
|
|
|
 |
Svingelbjerg Kirke |
Svingelbjerg var fra middelalderen et selvstændigt sogn, men i 1566 blev den daværende kirke nedbrudt på grund af forfald, og materialer fra kirken blev brugt til at forlænge koret på den nærliggende Vester-bølle kirke, samt til opførelse af et tårn på herregården Lerkenfeld. Den nuværende Svingelbjerg kirke er opført i 1907. Kirken består af kor, skib, og et lille tårn mod vest. Freskoen i koret er af N. Larsen Stevns fra 1911.
|
|
|
 |
Ullits Kirke |
Ullits kirke ligger højt over landsbyen på en lille stejl bakke. Den stammer fra ca. år 1200 og er opført af granitkvadre. Bygningerne har undergået mange forandringer gennem tiden, hvilket de mange forskellige sten på skibets sydmur tydeligt afspejler. Bemærk den højtsiddende skaksten. En interessant detalje er de tre nicher i koret. De har afløb, og blev antagelig benyttet til tiloversbleven altervin. Af særlig interesse er tårnet, der har samme bredde som skibet, hvormed det har forbindelse gennem en rundbuet arkade. Tårnet er opført af granitkvadre forneden, munkesten foroven. I 1956 opdagede man på murerne mod nord, syd og vest store kalkmalerier. Kravet fra Nationalmuseet om afdækning af malerierne kunne ikke efterkommes, da væggene viste sig at være gennemtrængte af fugt og mug. 1990 frilagdes dog nogle af malerierne på triumfvæggen og i korbuen. I forbindelse med denne restaurering blev også det oprindelige alterbillede, forestillende "Den sidste Nadver", afdækket. Prædikestolen og altertavlen er fra 1559. |
|
|
 |
Vester Hornum Kirke |
Kirken, som er en gammel Herredskirke, er fra romansk tid, opført i granitkvadre og med tegltag. I 1943 opførtes tårnet mod vest, som samtidig tjener som våbenhus. Det tidligere våbenhus mod nord er nu kapel. Man kan i sydmuren se en tilmuret dør, som stammer fra et nedrevet våbenhus. I koret hænger et tidligere alterbillede forestillende nadverenes indstiftelse blev ved kirkens restaurering i 1952 fundet på kirkens loft. I 1941 blev til venstre for korbuen afdækket rester af et kalkmaleri fra tiden umiddelbart før reformationen forstillende Kristi lidelseshistorie.
|
|
|
|