Slut med sommertorvedage

04/08 2015

Årets sidste sommertorvedag stod i mændenes tegn. Store motorcykler var udstillet på Store Torv, hvor man også kunne opleve lederne af de to lokale pengeinstitutter i en rigtig mandedyst.

Brian Otte-Samuelsen fra den Jyske Sparekasse havde hjælp af Christian Jørgensen fra Farsø Motionsklub, medens brormand Brian Jørgensen assisterede Ole Kuhr fra Spar Nord. De to par dystede på rå muskelkraft og fysisk udholdenhed.

Ole Kuhr og Brian Jørgensen var en tak skarpere end deres modstandere og kunne til slut kåres som vindere.

I den kommende tid kigger det lokale handelsliv frem mod den store Made In Denmark golfturnering og den lokale FarSøFest.