Spil sammen på Fiskegården

27/07 2015

En aften med masser af unoder..

Der er lagt op til en fornøjelig musikalsk aften på Fiskegården i Hvalpsund den 6. august, hvor der igen er "spil sammen aften". Her kan alle møde op med deres instrument og spille med - uden noder. Og det er heller ikke tilladt at bruge elektrisk forstærkning til sit instrument.

Forud for den musikalske underholdning, hvor der også er adgang for folk uden instrumenter, er der mulighed for at spise på Fiskegården, som disker om med en buffet.