

Turist i og omkring Farsø
Farsø ligger i et smukt område af Danmark. Her findes alt:
Limfjorden, hvor sejlere og vandhunde boltrer sig om sommeren. Stranden, hvor man nærmest snubler over forstenede søpindsvin eller flint, som Ertebølle-manden forvandlede til redskaber og våben. Heden, der er flottest når lyngen blomstrer. Skoven, der byder på et rigt dyreliv og naturoplevelser året rundt.
Desuden er der alle seværdighederne:
Herregården Hessel, Thit Jensen og Johannes V. Jensen museerne, Stenaldercenteret i Ertebølle samt kunsthåndværkere og gallerier. På VisitVesthimmerlands kontor i Farsø kan du hente inspiration og gratis brochuremateriale. Du bliver overrasket over de mange oplevelsesmuligheder.





