Arkæolog Lars Rasmussen på udgravning af
2 Vikinge gårde og 6-8 grubehuse
ved Golfbanen i Hvalpsund 2007.
Vi bor i et herligt hjørne med masser af historier. Der er også en del anekdoter. Nogle af dem - som den om Fredbjerg Kirke - kan man faktisk få bekræftiget ved arkologiske udgravninger.
Sagnet om Fredbjerg kirke
I middelalderen lå der en kirke ved Fredbjerg på bakken umiddelbart øst for Uhrehøje plantage. Der har hersket en del usikkerhed omkring kirkens placering, men en arkæologisk undersøgelse i 1994 har påvist grave og skelgrøft til kirkegården ca. 10 meter øst for gravhøjen. Efter en meget sørgelig hændelse blev kirken lyst i band og derefter nedrevet.
” Præstegården til Farsø sogn var tilforn en Herregaard og fik Navnet Taarup eller Taare- Torp af følgende, sørgelige tildragelse:
I Nærheden laa en Gaard, kaldet Fredbjerggaard, der boede engang to adelige Junkere, af hvilken den ene hed Hr, Iver. De bejlide til to adelige Frøkner, som hver Dag klædte sig i Silke og Fløjel og ofte kom for at høre messe i Fredbjerg kirke. Men da de havde fæstet dem, bleve de begge utro og lode sig indtage af tvende andre Frøkner på den Gaard Vestergaard, der nu er lagt øde. Da de først nævnte Frøkner erfarede deres Bejleres utoskab, gik de til fredbjerg Kirke og tog den Sacramentet paa at de ville hævne denne Utroskab. En julemorgen toge de deres sølvbundne Knive, gik til Kirken og myrdede hver sin Bejler, da disse gik ud af kirken.
Formedelst denne Besmittelse kom Fredbjerg Kirke i band, saa at man nu kun kan vise Stedet, hvor den stod . Men for at sone denne Brøde, gav Frøknerne deres Gaard til præstebolig for en ny kirke, som derefter blev bygget , og den blev kaldet Taarup eller Taare-Torp, for ved dette navn at vidne om de angerfulde Taare, som Synderinderne siden have udgydet i Bodfærdighed. De tvende sølvbundne Knive vare endnu i lang Tid derefter at se i Sognet, og der vare altid Blod på dem”
(Citat fra folkemindesamleren J.M. Thieles bog fra 1843: Danske folkesagn, Bind 1)
....!!!..Hamburger..!!!....
Hvem siger Hamburger er en udenlandsk opfindelse ??
Der var langt fra Nordjylland til Hamborg eller til Holland. Når studedriverne havde drevet kvæget ned til de fede græsgange ved Vadehavet, fik kvæget et hvil, hvor de kunne æde sig til den vægt, som de havde tabt undervejs. Derefter gik turen videre sydover. Det er morsomt at tænke på, at mange af de stude, der blev slagtet i Hamborg, blev fragtet til England. Her anså man det danske oksekød for at være det bedste, der kunne opdrives. Men da det kom fra Hamborg, blev det kaldt for ”hamburger”.
Så går du på en burgerbar og får en hamburger,
betyder det i virkeligheden
”et stykke oksekød fra Danmark”.
Arkæologi, Oldtidsminder og Ruiner
Bronzealderhus ved Fiskegaarden | ||||||
| Bronzealderhus ved Fiskegaarden. Ikke alle ved det, men i den nordøstlige udkant af Hvalpsund ved Fiskegårdens Put & Take søer, fandes der for 6000 år siden en lille bugt. Skaldyngerne viser at bugten tiltrak jægere og samlere omkring Ertebølletiden. Et par tusiende år senerer blev der bygget et hus. Fundamentet er fra den ældre bondestenalder. Huset var næsten 25 m langt og lige knap 7 m bredt. Så man kan roligt sige at der der er lange traditioner for fiskeri på dette sted. | |||||
Ertebølle køkkenmøding | ||||||
| Ertebølle køkkenmødding, boplads fra ældre stenalder. Stedet har givet navn til Ertebøllekulturen. Den oprindelige køkkenmødding var ca. 140 m lang, 20 m bred og indtil 2 m tyk. Domineret af muslingeskaller, især østers, ødelagte redskaber og våben samt måltidsrester. I møddingen fandtes enkelte begravelser og ildsteder. Det er usikkert, om man har boet direkte på dyngen. Møddingen, blev udgravet 1893-97 og 1979-84. Dateret til 4900-3900 f.Kr. En boplads og en køkkenmødding er rekonstrueret på Stenaldercentret. | |||||
Fredberg Kirke | ||||||
| Fredbjerg Kirke fundet styrker teorien om, at kristendommen er kommet tidligere til Danmark, end Harald Blåtands berømte sten ved Jelling angiver. Arkæologer har fundet spor af en stavkirke, der blev grundlagt helt tilbage i 800-tallet. Mere end 100 år før, Harald Blåtand lod sig døbe omkring år 965. Kirken omtales første gang i et pavebrev fra pave Innocens den tredje til Viborg Domkapitel Kirke i 1216. Fundet er et rektangulært område på 84 kvadratmeter midt på kirkegården med 6-700 grave. To rækker stolpehuller, fortæller, at der har stået en kirke af træ. | |||||
Gravhøje | ||||||
| Gravhøje er oldtidsminder, og er som regel fredet. Gravhøjene er begravelsespladser, brugt af vore forfædre lige fra den tidligste bondestenalder og frem til overgangen til kristen tid i slutningen af vikingetiden. Højenes konstruktion og beliggenhed i landskabet varierer gennem tid, og giver således en indikation på højenes alder. I hele Danmark er der registreret spor efter 85.000 gravhøje. De er ikke alle fra bronzealderen, for både før og efter byggede man gravhøje af jord og sten. I hvert fald kan man konstatere, at utallige gravhøje er blevet ødelagt, først og fremmest overpløjet ved markarbejde, men også af anlægsarbejder. | |||||
Guldfundet ved Herregården Hessel | ||||||
| Guldringen stammer fra tiden omkring den store vinter i år 536-538. Blev fundet, cirka 10 centimeter under et andet kulturminde. Resterne af en af de små fiskehytter, som i 1700-tallet og 1800-tallet udgjorde sæsonboliger for områdets fiskere. Man gravede en lavning i jorden og opførte her oven på en primitiv hytte med stolper og tørvetag. Oprindelig var guldringen en stor halskæde. Den blev klippet over og rullet sammen. Ejermanden har herefter nemt kunnet klippe små stykker af og bruge dem som betaling. Fundstedet er omkring 20 m fra planchen og 100 m fra en lille kedelmose. | |||||
Herregården Hessel | ||||||
| Hessel, Danmarks sidste firlængede og stråtækte herregård. Første gang beskrevet i 1391. Gårdens historie går længere tilbage. Det oprindelige Hessel har muligvis været et tilholdssted for sørøvere, der overvågede sejladsen på Hvalpsund og Lovns bredning. I 1704 nedbrændte store dele af Hessel. Ældste bygning er den store højremslade. Det svære egetømmer stammer fra omkring 1650. Hovedbygningen, stuehuset, er oprindeligt opført i bindingsværk. Dette ses ud mod parken. I stuehuset finder man de originale møbler, fra omkring 1800 tallet, som de stod i slægten Elle's tid. | |||||
Herregården Lerkenfeldt | ||||||
| Lerkenfeldt (eller Lerkenfeld, tidligere Bonderup) En af Danmarks ældste herregårde, kendt tilbage fra 1455. Hovedbygningen ligger på et middelalderligt voldsted med voldgrave og er fra 1540'erne. Det blev udbygget i Jørgen Lykkes tid i sidste halvdel af 1500-tallet, medens den oprindelige ladegård brændte i 1689. I 1792 købte de tre brødre Kieldsen gården med tilhørende bøndergods, og denne slægt har ejet godset siden, så den enes tipoldebørn er i dag ejere af gården. | |||||
St. Knuds Kilde - Hellig kilde ved Knudshoved | ||||||
| St. Knuds Kilde eller Hellig Kilde (Gislum Herred, Louns Sogn) besøgtes meget før af folk langvejs fra St. Hans Aften. Man ofrede ikke til kilden, men man tog betaling af kildegæsterne, og så måtte ingen forstyrre dem. Derfor kan brugsmåde og ceremonier ikke opgives. Det kan ikke bestemt afgøres, om kilden har navn efter Knudshoved eller Knudshoved efter kilden. Der er omtalt at der var opstået et marked ved kilden fordi der kom så mange folk. | |||||
Indkastede Vej i Myrhøj Plantage | ||||||
| Den Indkastede Vej går tværs gennem plantagerne - fra Strandby mod Tandrup og Fredbjerg. Det er et gammelt dobbelt vejspor. Man gik med sine stude sydpå. Sporet blev dybere og uvejsomt. Man tog en skovl med og "kastede siderne ind" i vejen. Vejsporet lader sig ikke datere, men går sikkert adskillige århundrede tilbage i tiden. Vejen kendes fra et kort fra 1814. | |||||
Solvognen ved Fredberg | ||||||
| Sol-Fredbjerg-vognen, resterne af en firhjulet kørevogn fundet på en boplads fra førromersk (keltisk) jernalder, ca. 1. årh. f.Kr. Træværket er væk. Vogndelene og udsmykninger af bronze blev fundet, da man udgravede et langhus, med en smedje. Metalgenstandene indgik formodentligt i smedens råmateriale. Langhuset var en del af en landsby. Vogndelene rækker langt ud over lokalsamfundet, idet man har en hel gruppe af pragtvogne fra den tid. Man kan kalde Fredbjerg-vognen for datidens Rolls-Royce. Kanten af vognen var udsmykket med plader, beslag og små tyrefigurer. | |||||
Skrænter med fossiler | ||||||
| Forsteninger findes tit ved kysten i Ertebølle. Fossilt træ og stumper af ved stammer normalt fra drivtømmer, som fra floder og åer inde i land er drevet mod havet. Af andre velbevarede enestående fossiler, er der fisk, insekter og planter samt noget så usædvanligt som forstenede fugle. Moleret blev dannet for knap 55 millioner år siden på bunden af et stort hav. Består af en blanding af fint ler og mikroskopiske diatoméer, som levede, døde og sank til bunds i molerhavet. Vulkansk aske bryder som sorte og grå striber i det gule moler. De op til 20 meter høje molerskrænter ved Ertebølle indeholder cement- og jernsten. På stranden findes områder med mørkt, plastisk ler. | |||||
Ringvold i Skovbakker | ||||||
| Ringvolden i enebærkrattet skal nævnes som et af fortidsminderne på Melbjerg Hoved. Ringvolden har aldrig været udgravet, hvilket giver fantasien frit spil. Informationen på stedet tolker den lille ringvold som et tilflugtssted for en enkelt gård, men en mere jordnær løsning er absolut tænkelig. Volden kan være resterne af en fårefold fra nyere tid. De øde heder og overdrev på halvøens spids, langt fra anden bebyggelse, har været et ugæstfrit sted, og den sidste ulv i Danmark blev skudt i 1813 kun 40 km fra Lovns. | |||||
Studehandel i Himmerland fra Lerkenfeldt og Hessel | ||||||
| Studehandel i Himmerland er ofte overset. Silden i Limfjorden var en økonomisk indsprøjtning af format indtil 1825, da havet brød igennem ved Agger Tange og gjorde fjorden salt. Mindre kendt er det, at studedriften på samme måde har været af afgørende betydning for landsdelen. Kastrerede tyre eller stude æder sig fede. De er venlige og nemme at arbejde med. Allerede fra 1200-tallet har man kendskab til, at jyske stude blev sejlet til Tyskland og Holland. Man regner med, at det i 1600-tallet var omkring 100.000 stude, som studedriverne årligt drev sydpå ad Hærvejen. | |||||
Studefolde i Trend Storskov | ||||||
| Studefoldene i Trend Storskov er Danmarks største. De tre folde, der er fredet, er mellem 30 og 40 meter i diameter, cirkelrunde og stadig tydeligt markeret af den op til to meter høje jordvold, der sammen med risgærder tjente til at holde styr på kvæget. Der findes talrige studefolde langs hele studevejen/hærvejen, men ingen så store som foldene i Trend Storskov. Det relativt højtbeliggende hedeland mellem Strandby og Trend har været et af de helt store samlingspunkter for studeprangerne, når de kom nordfra med studene og gjorde holdt for natten. | |||||
Stenrækken i Myrhøj | ||||||
| Stenrækken i Myrhøj En stenrække på 154 meter og en bronzealderhøj er i dag det eneste synlige fortidsminde ved Myrhøj. Området har været beboet siden stenalderen og rummer de første danske vidnesbyrd om klokkebægerkulturen. Resterne af bopladsen er i dag groet til i budskads. Den bestod af tre hustomter, hvor midt- og vægstolper indikerede et tegllignende tag. Blandt fundene er endvidere en håndledsbeskytter, et særligt formet stykke skifer, anvendt ved bueskydning. | |||||
Vikingegård ved Louns Sø | ||||||
| Vikingegården ligger under golfbanen i Hvalpsund. Det er muligvis et af vikingetidens skibsværfter. Der er afdækket to langhuse og otte grubehuse. Stedet har været bebygget i en periode på 150 år, omkring år 1.000. Vi har fundet en vikingeøkse, en vævevægt, en lille kvindefigur i bronze og en del af et bæltespænde. Masser af jernaffald, i mængder man ikke kan tilskrive et normalt vikingetids landbrug. Den store mængde af jernaffald stammer fra en håndværksmæssig produktion. Endnu er der ikke fundet skibsnagler, men beliggenheden ved Louns Sø og Limfjorden taler for et bådbyggeri. | |||||
Runesten i Farsø Kirke | ||||||
| Runestenen er af granit og fra omkring år 1.000. Indskriften, som løber stenen rundt, er skrevet med det yngre runealfabet og lyder i oversættelse: ”Toste og Esben rejste denne sten efter Tue, broder til….” Resten mangler. Forneden på stenen er hugget et vikingeskib, som kyndige mener skal fortolkes ud fra Ragnarokforestillingerne om Naglfar, dødeskibet. | |||||
Voldsted i Trend Ådal | ||||||
| Voldstedet fra middelalderen midt Trend Ådal er fredet. Om det er et fæstningsværk eller en herregård, fortaber sig i fortiden. Godslev Budde, ville i slutningen af 1500-tallet opføre en herregård. Han “lod indkaste en plads i Kjæret, opfyldt med grave rundt omkring, hvor han ville have den bygget”. Folketroen fortæller, at herregården blev aldrig bygget på grund af uvilje fra de underjordiske. “Alt, hvad der om dagen blev muret op, blev om natten lagt øde og bortfjernet. Trolde og underjordisk djævelskab ville ikke vide af byggeriet. Om morgenen lå kalk og sten spredt over den grønne eng”. | |||||
Troldstenen i kirkediget ved Alstrup Kirke | ||||||
| Troldsten sagnet siger...... I Stendiget ud mod Lien er der en sten med fire huller i. Hullerne i stenen skulle stamme fra en trold, som på et tidspunkt blev så træt af at høre Alstrup kirkeklokkens bimlen og bamlen. Han jog fingrene ned i den nærmeste sten, han kunne finde og af al kraft kastede han stenen efter Alstrup kirkes tårn. Stenen landede lige uden for kirken, og omkring stenen er kirkediget bygget. | |||||
