Kunst & Keramik
Farsø-egnen har altid været god inspiration for kunstnere og kunsthåndværkere. Så, det er da heller ikke så underligt at finde små, hyggelige workshops og udstillingslokaler midt i de bedst udsøgt omgivelser. Og kunsthåndværket er alsidigt lige fra uldarbejder over i unika-keramik til et bredt udvalg af maleriteknikker. Du finder unikke brugsting og ting der blot er "til pynt" ligesom gode gaveideer eller ferieminder. Det bedste er dog, at man har mulighed for at kigge kunstneren over skulderen mens kunstværket former sig - eller endnu bedre, selv begive sig ud i kunsten ved at deltage i et kursus. Brug en aften, en dag eller en forlænget weekend på at lære mere om keramik, tegning, grafik, blomsterdekorering.

