Johannes V. Jensen Museet

Johannes V. jensen blev født i 1873 i Farsø i selv samme hus som idag rummer Johannes V. Jensen museet. Johannes V. Jensen er den betydeligste digter i Danmark i det 20. århundrede. Han debuterede i 1894 med nogle digte, og fra 1895-98 skrev han en række knaldromander i føljetonform, for at tjene sit lægestudium. Han afbrød imidlertid sit studium, og idømte - som han siden sagde, sig selv skribent tvirksomhed på livstid. Debuterede i 1896 med romanen Danskere. I 1929 blev Johannes V. Jensen udnævnt til æresdoktor ved Universitetet i Lund, Sverige og i 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur. Johannes V. Jensen døde i 1950, 77 år gammel.

I Thit og Johannes V. Jensens fodspor


Farsø Kirke spillede en væsentlig rolle i både Thit og Johannes V.´s liv. Thit havde i mange år en mindetavle over en af de gamle præster fra Farsø Kirke i sin lejlighed. Mindetavlen brugte Thit som husalter for sin spiritisme.

 

Familien Jensen har et flot familiegravsted på Farsø kirkegård. Her er Thits urne nedsat mellem søskende og forældre. Johannes V. er begravet på Bispebjerg kirkegård i København.

 

Gravstenen over en af de lokale særlinge Johannes Villadsen står ved ligkapellet på Farsø kirkegård. Særlingen blev kaldt Snøvl-Johannes. Til hans gravsten har Johannes V. Jensen – dyrlægens søn – skrevet et vers. Desuden er Snøvl-Johannes hovedperson i en af Johannes V. Jensens Himmerlandshistorier.

 

Et maleri fra 2000, hænger i indgangspartiet til Farsø Rådhuscenter. I et gennemsigtigt relief over den smukke Himmerlandske natur ligger nogle af Johannes V. Jensens Himmerlandshistorier; Kirken i Farsø, Tordenkalven, Ane og Koen og Kirstens sidste Rejse. Kunstneren Birthe Kjærsgaard har ramt atmosfæren fra fortællingerne lige på en prik. Fortolkningen kan være livets gang, årstidernes skiften eller menneskelivets forfængelighed.

 

På Lille Torv 3 er der oprettet en mindestue for Thit Jensen. Effekterne er givet af Agda Arden som var Thits niece. Det er Thits personlige ting fra hendes skrivestue på Toftegårds Plads i København der er udstillet i mindestuen. Man kan fornemme Thits personlighed når man træder ind på besøg.

 

Huset blev for lille og Hans Jensen byggede et nyt hus (nu Søndergade nr. 19) som senere fik kælenavnet ”Huset med de alt for mange vinduer og de alt, alt for mange børn”. Dyrlægeboligen eksisterer ikke mere. Der er i det nuværende hus indsat en mindetavle og i porten har ejeren malet et billede af Søndergade anno 1905.

 

Thit Jensen og Johannes V. Jensen er født og opvokset i vor by – Farsø.

Faderen, dyrlæge Hans Jensen, slog sig ned i den gamle smedebolig på Søndergade 48. Her er Johannes V. født i 1873.

 

Fødehjemmet, Søndergade 48, har Lions Klub sat i stand og indrettet som et museum over Johannes V. Jensen. Planen om en udbygning er nu ført ud i livet og Johannes V.´s skrivestue er kommet til Farsø fra Nationalmuseets kælder.

 

Uden for byen står Johannes V. Jensens mindesten. Den blev udhugget af professor Mogens Bøgild. Motivet på den ene side stammer fra romanen ”Den Lange Rejse”, på bagsiden kan man læse et vers fra ”Hvor smiler fager den danske kyst”. Mindestenen blev afsløret i 1960, og sat på en af de sidste lyngklædte bakker i området. Lige ved siden af er der borde og bænke hvor man kan sidde og nyde en stille kop medbragt kaffe.

 

Dr. Ingrid Hallerne med Thit salen. Maleri med motiv af Dronning Ingrid, udført af Karen Inger Aaen, i oliefarver, naturmaterialer og stof. Afsløret juli 2002 af Dronning Margrethe.

 

 

Farsø området betegnes som en unik afspejling af Himmerlandshistorierne som helhed. Det er bare at følge de små veje og have øjnene åbne. Så genkender man overalt træk fra Johannes V. Jensens Himmerlandshistorier.

 

Thit og Johs. V. Jensen

Thit i Stygge Krumpen Kjole

Thit Jensens Mindestue

Forfatterinden og kvindesagspioneren Thit Jensen blev født den 19. januar 1876 i Farsø. Hun uddannede sit til fotograf, men rejste som 22 årig til København for at blive forfatter. Thit Jensen debuterede med romanen To søstre i 1903, og i 1904 kom Familien Storm. Fra sin tidlige ungdom i hjemmet i Farsø fik hun forståelse for kvindens vanskelige stilling i det mandsdominerede samfund og for tidens mange sociale problemer. Hendes forståelse af og forargelse over den uretfærdighed, specielt kvinder og børn var ofre for, kom til udtryk i mange af hendes bøger og foredragsvirksomhed. Thit Jensen modtoge mange legater og hædersbevisninger, bl.a. Holbergmedaljen og Den kgl. belønningsmedajle af 1. grad. Thit Jensen døde i København i 1957 og hendes urne er nedsat på familiegravstedet på Farsø Kirkegård.

Mindestuen i Farsø er udstyret med møbler, billeder og bøger der har tilhørt hende.